Hestene
Terapihestene hos mig er alle islandske heste. Jeg har netop valgt den islandske hest, fordi den er en alsidig hest. Flink og samarbejdsvillig af natur.
Hos mig er der fire islandske heste – tre hopper og en vallak – som bliver brugt til rideterapien. De er alle forskellige, som mennesker er forskellige og har hver deres opgave.
De går ude hele året rundt og tilpasser sig vejr og vind. De har en løsdrift de kan gå ind i, hvor de kan ligge tørt og blødt, når vejret er slemt eller søge skygge om sommeren. Der er store kuperede marker de kan boltre sig på. Her har de et hesteliv sammen i flokken, hvor der er samhørighed, læring og accept, hvilket er vigtig for deres sundhed og trivsel.